opdat. 25-02 2021
Martinus
Martinus (1890-1981) født i Sindal har i sit omfattende værk Det Tredje Testamente beskrevet et logisk, sammenhængende verdensbillede, som viser at alle levende væsener indgår i et levende verdensalt og tager del i en stadig evolution mod højere livsformer. Vor tids store omvæltninger og kriser er udtryk for en verdenskulturs undergang og fødslen af et nyt humant verdenssamfund. Martinus’ værk udgør en åndelig videnskab, som giver et optimistisk livssyn og inspirerer til tolerance, næstekærlighed og et levende gudsforhold.
Ligegyldigt hvordan man vil beskrive et sådant verdensbillede vil der ikke være plads til mange afvigelser eller undtagelser, da verdensbilledet da for os ville blive helt uoverskueligt. Der må nødvendigvis blive noget "hug en hæl, klip en tå".
Derfor skal man ikke hænge sig så meget i, at der tilsyneladende kan være visse afvigelser fra andre pålidelige kilder, som f.eks. i forbindelse med det at skifte køn fra liv til liv, om dette kun sker yderst sjældent eller måske noget hyppigere især i de sidste liv.
Hvis det sidste f.eks. er sandt og Martinus havde skrevet dette, ville det komplicere forståelsen af hans verdensbillede. Men som supplerende viden behøves det ikke være det store problem.
Hvis man under studeringen af hans verdensbillede ved tvivl om sandheden f.eks. tænker "for det meste" eller "hovedsageligt", kan det måske nogen gange være en hjælp til at komme videre. Man er da mere åben over for disse tilsyneladende afvigelser.
Men ellers bør man blot lade uoverenstemmelserne hvile indtil videre i stedet for at lade sig helt slå ud og måske derefter mene, at det er en falsk lære. Virkeligheden er ikke så firkantet og passer ikke altid som brikker i et puslespil.
At Martinus selv flere gange har fremført, at han ved udarbejdelsen af sit verdensbillede kun havde taget, hvad der svarer til en eller 2 håndfulde ris ud af en hel jernbanevogn, bekræfter også at han naturligvis har måttet begrænse sig og derfor også udelukke et og andet, herunder nogle afvigelser og undtagelser.
Dette gælder jo naturligvis også alle andre, så som Kristus i Kristusbrevene og de opstegne Mestre generelt, der jo desuden bl.a. er begrænset af deres budbringere.
Thomas Aquinias havde nok her nogle af de samme problemer ved sit forsøg på at skabe en syntese af Kristendommen og Aristoteles lære (uden sammenligning i øvrigt!).
Martinus opsteg i 1981 og har siden hovedsageligt arbejdet med udbredelsen af sit værk:
Det Tredie Testamente.
Se også:
Det evige liv
Martinus Institut
Wikipedia
Information